Valuta Pund

Valuta Pund, Britisk pund – officielt navn er pund sterling eller blot sterling er møntenheden i Storbritannien. Et pund består af 100 pence. Pence hedder penny i ental.

I sammenligning med de færøske kroner bruges der ligeledes forskellige regionale pengesedler i Storbritannien og visse andre steder, som er i møntunion med Storbritannien. I England og Wales udstedes engelske pengesedler, disse er lovligt betalingsmiddel i hele Storbritannien og alle andre områder som er i møntunion med Storbritannien. I Skotland har 3 banker ret til at udstede pengesedler, disse pengesedler er gyldige som betalingsmiddel i Skotland, og de bør i udgangspunkt modtages i resten af Storbritannien, dog rådes man til at veksle, hvis man tager til England eller Wales, da det ikke er alle som er bekendte med de skotske pengesedler. Alle betalingsmaskiner i England og Wales modtager dog skotske pengesedler på lige fod med de engelske.

I Nordirland har 4 banker herunder Danske Bank ret til at udstede pengesedler. Disse pengesedler er gyldige som betalingsmiddel i Nordirland, og de bør i udgangspunkt modtages i resten af Storbritannien, dog rådes man til at veksle, hvis man tager til England eller Wales, da det ikke er alle som er bekendte med de nordirske pengesedler. Alle betalingsmaskiner i England og Wales modtager dog nordirske pengesedler på lige fod med de engelske.

VALUTA PUND, som betalingsmiddel

Isle of Man, Jersey, Guernsey, Sankt Helena, Falklandsøerne og Gibraltar udsteder hver især deres egne pengesedler. Disse pengesedler er kun gyldige i de respektive områder, hvor de er udstedt. Flere forhandlere i Storbritannien tager dog imod sedlerne, selvom de ikke er forpligtet til at gøre det (1-pundsedler fra Isle of Man, Jersey og Guernsey bliver dog kun yderst sjældent modtaget i England, Wales og Nordirland, da disse områder ikke benytter 1-pundsedler). Sedlerne accepteres ikke i betalingsmaskiner i Storbritannien. Mønterne i hele Storbritannien er de samme, mens Isle of Man, Jersey, Guernsey, Sankt Helena, Falklandsøerne og Gibraltar hver især udsteder deres egne mønter med egne motiver. Disse består af samme materiale som de britiske mønter og har samme form og størrelse. De er ikke gyldige som betalingsmiddel i Storbritannien, men da det kun er motiverne som adskiller dem fra de britiske mønter, bliver de accepteret af diverse møntbetalingsautomater.

Indtil 15. februar 1971 opdeltes et pund i 20 shilling som igen opdeltes i 12 pence, altså 240 pence på et pund.

Valuta Pund forkortes £ for Libra, der er latin for pund. Navnet skyldes, at et pund oprindeligt var et pund sølv. Før 15. februar 1971 forkortedes shilling s for solidus og pence d for denarius, begge romerske møntenheder.

Navnet sterling var oprindelige navnet på mønten silver penny, altså 1/240 af et pund dengang et pund stadig var udmålt i sølv. En sovereign var en guldmønt med værdien et pund sterling. En guinea var et pund og en shilling.

Udstedes af Bank of England og er lovligt betalingsmiddel i Storbritannien og alle andre områder, der benytter pund sterling. Sedler udstedes i værdierne 5, 10, 20 og 50 pund. Mønter udstedes i værdierne 1, 2, 5, 10 og 50 pence samt 1, 2 og de sjældent benyttede 5-pundmønter.

Valutaomregner Pund

Find dagskursen på pund her – Valutaomregner Pund

 

Valutakurser